ANDERS: KongegrillerenNår smokeren skal stå på 139 grader, hedder det ikke hverken 140 eller 138 grader. Ikke i Anders Jensens grillverden. Han er perfektionist til fingerspidserne og kender sine griller ud og ind. Noget, der har bragt ham vidt omkring med grillerne ved sin side. Hvornår og hvorfor blev du inkarneret grill-entusiast?- Lige siden jeg var i lære i et byggemarked, har jeg været fascineret af produktet og mærket Weber, som dengang i 1990’erne ikke var noget, alle kendte til. Men for mig gav dét at grille med låg mening. Min begejstring for produktet endte så med ansættelse i Weber i 2000, og jeg var blandt andet Miriam og Jan Glæsels tro følgesvend.Dit bedste grilltip?- Som i alle livets forhold så skal man lytte til andre og spørge ind til det, man ikke forstår. Så lærer man hurtigt en masse tips og tricks. Og så er det jo sådan, at øvelse og vedholdenhed gør en sand mester – og så kan alt lade sig gøre.Hvad er en sikker vinder på grillen hjemme hos jer?- Vi elsker hel grillet kylling, oksemørbrad og fisk.Den bedste grilloplevelse, du har haft?- Når jeg ser tilbage på mine oplevelser ved grillen, så er der mange gode oplevelser. Lige fra deltagelse i Miriam og Jan Glæsels grillbøger til at have grillet for Det danske Kongehus ved flere lejligheder. Og så selvfølgelig at udgive landsholdet egen bog - det har været stort at være en del af.Hvis du var en Weber-grill, hvilken model var du så?- Det har jeg aldrig rigtigt tænkt over!Men det må være en kombination af en One Touch Gold, som er den mest stabile, og Weber Smokey Mountain, som er den absolut mest fascinerende. Beskriv din grillsamling- Jeg har samlet på grill i mange år. Det var ikke meningen, at det skulle udvikle sig, men det er nu blevet til en del samlerobjekter. På mit hjemmekontor har jeg en One Touch Silver 57 cm i rød, en Master Touch 57 cm i rød, en One Touch Gold 57 cm model “Homer Simpson” i gul og to grill, som er speciallavet og ikke findes andre steder. Ude i haven står en Genesis E 310, en Genesis Platinum C, en Weber Q 120, en Master Touch 57 cm, en Ranch, en Smokey Mountain og en Weber Q 320.Hvis du kunne grille for hvem som helst – hvem skulle det så være?- Et af mine tidligere ønsker om at grille for Kongehuset er jo gået i opfyldelse flere gange, men en rigtig grillfest i Det Hvide Hus siger jeg ikke nej til. Jeg har grillet for så mange, men en rigtig romantisk middag for min kæreste står for øvrigt også stadig på listen over ”things to do”. |
![]()
|
