MORTEN: Skabspyromanen fra Skovlunde
Snobrød er noget nær hverdagskost for børnene i den SFO, hvor Morten Westh arbejder. Hvorfor? Fordi manden er vild med at kokkerere på den primitive facon – jo mere urinstinkt, jo bedre – og så er han det nærmeste, man kommer en erfaren røg-ekvilibrist herhjemme. Hr. Westh elsker nemlig alt, der har det mindste med røg og bål at gøre, og han er en mester i at holde den skrappeste temperatur.
Hvornår og hvorfor blev du inkarneret grill-entusiast?
- Det stammer vel helt tilbage fra min spejdertid. Jeg har nok været 12-13 år, da jeg første gang opdagede, hvor sjovt det er at lave mad over bål - og hvor præcist man med lidt øvelse kan styre varmen. Men decideret entusiast har jeg kun været siden 2007, hvor vi havde en meget våd sommer. Vandet stod så højt på græsplænen, at vi overvejede at plante ris i den. Det øsede ned, og jeg kunne ikke bruge min åbne betongrill, som jeg ellers er rigtig glad for. Så jeg bestemte mig for en Weber, og siden er det gået slag i slag.
Dit bedste grilltip?
- Styr temperaturen – brug dit stegetermometer, så undgår du brændt mad.
Hvilken grill-klassiker er din yndlingsret?
- Det er svært at vælge, men et godt bud må være pulled pork - komplet med coleslaw og det hele.
Den bedste grilloplevelse, du har haft?
- Den ubetinget største oplevelse var nok da vi vandt i 2011, og så den 4. plads i People's Choice, jeg var med til at sikre. De sidste år på landsholdet har bragt mange fine oplevelser, men i toppen ligger, da Jamie Purviance i Memphis lige skulle smage lammet for fjerde gang og afsagde dommen: ”Perfect searing – man, this is Money!”. Et andet højdepunkt var, da kronprinsesse Victoria tog flere gange af ”mine” svineskanke til prins Henriks fødselsdag – der var jeg heller ikke til at skyde igennem.
Hvis du var en Weber-grill, hvilken model var du så?
- Genesis S320 – driftsikker og rummelig uden for mange dikkedarer.
Hvilken grill-gadget står øverst på ønskesedlen?
- En Kamado (10 ave-mariaer skal siges til Stig) da jeg gerne vil eksperimentere med lidt brændsel og lang brændtid. Men Pizza ovnen til Webers kuglegrill er også et must.
Hvad er en grill-helt i dine øjne?
- Jamie Purviance er et godt eksempel – manden er en meget dygtig griller med dyb respekt for traditionerne, men han er ikke bange for at skubbe grænser og prøve noget nyt.
Hvis jeg siger "grillnørd" - hvad siger du så?
- Jaaah, hvem kalder? |

|
Navn: Morten Fjelrad Westh
Nick: Mwesth eller Stoker
Født: 21. november 1961
Privat: Bor i Skovlunde med sin kone Hanne, som han har to sønner og en datter sammen med.
Job: Pædagog i en fritidsordning og i en børnehaveklasse
Grillkarriere: Har grillet de sidste mange år og kom med på Det Danske Grill Landshold ved udtagelsen i 2008. Han har siden været fast mand på holdet.
Officiel Danmarksmester i grill i 2009 sammen med Eddy René van Bragt, mens han i 2010 fik en 3. plads ved DM i Grill sammen med Anders - begge år under navnet Woodgrove Inc.
Speciale: Det første år var han blandt andet med til at sikre holdets første trofæ i form af en 3. plads for teamets lam.
Siden har han haft ansvaret for pulled pork, som tidligere var lig med konkurrencen "People's Choice". Nu hedder konkurrencen "Kingsford's Tour of Champions".
|
|